Spring til indhold

Udviklingsplaner

Klik her for at se “Lokal UdviklingsPlan” for Kværs, Tørsbøl og Snurom

Har du indspil til udviklingsplanen, er du velkommen til at kontakte Landsbyrådet.

 

På opfordring af Sønderborg Kommune er de enkelte lokalråd blevet opfordret til at lave en lokal udviklingsplan, som på sigt skal være en aktiv spiller i kommunens Landdistriktspolitik. Landsbyrådet har taget opgaven med udarbejdelse af en udviklingsplan op som en udfordring. Den kan skabe sammenhold og vise, hvad der er af ønsker og muligheder i lokalsamfundet.

Der vil være en skabelon for, hvordan udviklingsplanen skal opbygges, således det kan blive et brugbart værktøj næste gang, der kommer et ønske eller ansøgning fra vores lokalområde. Man kan også sige, at den giver noget baggrundsviden til dem, der fordeler midlerne. Når et lokalområde kan vise, at området har nogle ildsjæle, der har bidraget med ideer og holdninger, vil der være kortere vej til kommunens midler til projekter eller aktiviteter. De borgere, som skal bidrage til udviklingsplanen er alle dem, der er aktive brugere af lokalområdet og har en mening. Følgende er eksempler på input til Udviklingsplanen: Erhvervslivets ønsker til infrastruktur, erhvervsarealer, Skolens ønsker til bygninger og samarbejde, KTUIF’s ønsker til nye og bestående aktiviteter, Børnehavens ønsker til lokaler, Brugere af naturen ‘s ønsker til adgangsforhold og informationer om naturtyper, Medborgerhus og Forsamlingshuset’s ønsker til aktiviteter. Pensionisternes ønsker til aktiviteter og transportmuligheder. Kort sagt, skal de der fortsat ønsker udvikling i lokalområdet, bidrage med noget af det, der berører deres hverdag.

En udviklingsplan kan bevirke, at der kan findes målsætninger og beskrivelser af de eksisterende værdier, der gør indbyggerne glade og aktive. For at blive en unik landsby eller et område med positiv tilvækst kunne følgende emner være bærende i udviklingsplanen: Arbejdspladser, aktiviteter i fritiden, bæredygtighed i naturen, stedfaste ting, symboler for området, forskellighed i byggeri, vedligeholdte huse, infrastruktur og sikkerhed i trafikken.

Udviklingsplanerne er ikke en lokalplan, der kan vedtages, men det skal bruges som et værktøj til at blive værdsat og i sidste ende belønnet for en aktiv indsats i vores lokale aktiviteter. Landsbyrådet kommer i 2008 med mere info om arbejdet med den Lokale Udviklingsplan.

Med venlig hilsen
Landsbyrådet for Kværs, Tørsbøl og Snurom

Fra Sønderborg Kommune er der kommet følgende omkring udviklingsplaner

Udviklingsplaner for landsbyer

Hvordan skal det gribes an? Hvem skal være med? Hvad skal en udviklingsplan kunne bruges til? En udviklingsplan skal være konkret og indeholde tydelige mål, ”arbejdsopgaver” og en tidsplan. Det er også vigtigt at en udviklingsplan kommunikerer. Gode erfaringer med at få alle i tale og dialogredskaber bør formidles mellem alle der arbejder med udviklingsplaner. En tavs udviklingsplan er en død plan! I det sidste år er der kommet gang i initiativerne for at få en udviklingsplan for LANDSBYEN. Det følgende er erfaringer fra min rådgivning til landsbyer og især gode råd til de, der skal i gang i den kommende tid.

Processen er det vigtigste!

Det startede med et Byråd, der ville have en lokalplan til bevaring af landsbymiljøet og ”lidt styr” på hvad der skete i tre landsbyer. Det endte med en meget løs lokalplan og en vejledning om hvordan huse og omgivelser burde sættes i stand, vedligeholdes og passes. Men ingen udviklingsplan. Udviklingsplanen lever ved siden af og blandt landsbyernes borgere, mere eller mindre formuleret. Kombinationen af det gode liv og den fysiske udvikling af landsbyen, skal forankres i landsbyens beboere og drives frem af dem. Derfor er det vigtigste at kreere en proces som engagerer. Udvikling og forandring springer ud af processen der kan bygges op omkring:

  • Borgermøde
  • Dialogmøder
  • Fokusgrupper
  • Byvandringer

Brug de fora, I tror, er bedst for Jeres sted, og den organisation som lukker flest ind i arbejdet med udviklingsplanen. Engagement er en forudsætning for en fortløbende proces. Når jeg hævder, at processen er det vigtigste, er det ikke for at gøre den til noget i sig selv; men fordi en vellykket proces der har aktiveret mange og kan fastholde engagementet, er en forudsætning for udviklingsplanens gennemførelse. I de tre landsbyer blev alle midler taget i brug for at få klarlagt ønsker til fremtiden. Det skete ud fra en opfattelse af, at det vigtigste for at sætte gang i en udvikling er, at ønskerne bliver klart og tydeligt formuleret og ikke mindst prioriteret, de abstrakte mål skal konkretiseres, ellers er der ingen der tager ansvar for deres realisering. Det er vigtigt af 2 grunde:

1. Realisering

Der er større chance for at realisere mål, hvis der er få og landsbyen er enig om at gå efter det samme. Det er langt lettere at realisere to ting om året og nå ti mål på fem år, end det er at vælge ti ting ud af hundrede og realisere dem over en ikke fastsat periode, og det er vigtigt at kunne se, når opgaver er løst /mål realiseret.Realisering af forandring og udvikling eller skridt på vejen er en forudsætning for, at mange hænger på og fortsat deltager i udviklingsprocessen. Når udvikling og forandring begynder at blive realiseret bliver idérigdommen større.

Eksempel

Der er mange steder på landet et frygteligt rod. Det at have mere plads betyder, at der også er mere plads til den private opmagasinering, og tolerancen er stor; men det kan være et irritationsmoment og få potentielle tilflyttere til at løbe skrigende bort.Det kan være vanskeligt at få deltagerne til at sige noget på et borgermøde med mange mennesker. Derfor har jeg med succes brugt små spørgeskemaer, der kunne gøres op i kaffepausen og sætte temaet for resten af aftenen. Der var ingen der havde sagt noget om problemet på mødet; men i spørgeskemaet mente over 80 % at landsbyerne ville blive et meget bedre sted at bo, hvis der blev ryddet op. Rodet er ikke er synligt om sommeren pga. alt det grønne, det bliver meget synligt i sæsonen for borgermøder. Resultatet blev, at der inden mødet var slut, var lavet en aftale om en oprydningsdag. Kommunen stillede containere til rådighed, der blev organiseret byttemarked, loppemarked og fællesspisning. Det er meget lettere, at sige til naboen: ”Har du noget jeg skal tage med i containeren”.

2. Kommunikation

Klarhed og fællesskab om mål der er let at kommunikere. Et af de mål et Byråd bør have med landsbyrådene er, at få inspiration til både politik og forbedringer i kommunen. Derfor er det vigtigt, at en udviklingsplan kan kommunikere, dvs. jo flere sidestillede ønsker, jo større er risikoen for at andre vælger for landsbyen. Og holdningen om, at andre bestemmer for os, eller ”vi fik jo ikke det vi ville have” kan sprede sig. Den værste formulering er, vi fik det trukket ned over hovedet, hvis den kommer frem, så glem alt om udviklingsplaner.

Eksempel

Alle folk af huse, nu skal der laves udviklingsplan. Stor deltagelse og ringe resultat, skuffelse og det bliver vanskeligere og vanskeligere at engagere folk igen. Udviklingsplanen bæres af ”tordenskjolds soldater”. Ofte er denne historie grundlagt af mangel på kommunikation. Så derfor er rådet: Hold det hele konkret og enkelt. Lad Jer ikke lede af drømme om de store visioner eller stop ikke ved visionerne, sæt konkrete og forståelige mål, det er den eneste måde hvorpå resultaterne kan synliggøres. Kun ved succes kan kredsen af deltagere øges, og billedet at en landsby med succes spredes.

Tilflytning

Der er en meget ringe tilvækst i befolkningstallet i Danmark. Faktisk har det været sådan i mange år, at det var indvandringen, der holdt udviklingen i positiv. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at de fleste udviklingsplaner har et mål om tilvækst og et øget befolkningstal i landsbyen. Det er ikke håbløst; men ikke alle landsbyer kan få del i en meget lille vækst. Derfor er mit råd, at landsbyerne skal formulere mål om udvikling = kvalitet i stedet for udvikling = vækst. Hvis de folk som bor i landsbyen er meget tilfredse, er de omvandrende reklamesøjler for tilflytning. Men der skal være noget at være tilfreds med. Derfor er det vigtigt, at udviklingsplanen realiseres og forandringen er synlig.

Eksempel

”Den ene landsby ligner den anden”! Er det sandt eller falsk? For de der er født og opvokset i landsbyen er det falsk, ” vi og vores sted er ganske særligt” for tilflytteren går der lang tid inden landsbyens særkender bliver tydelige. Tilflytteren kan lige så godt vælge det ene sted som det andet. Derfor bør landsbyens identitet være et at de felter, som udviklingsplanen klarlægger. ”hvad er det vi kendes på”? Det er ikke noget, som kan siges om 90 ud af 100 landsbyer. Som f.eks. vi ligger ved skov og strand og i tæt kontakt til naturen. Landsbyens identitet er som regel til at starte med ukonkret og diffus.  Men gør Jer selv en tjeneste, brug noget tid på at lokalisere og konkretisere 3-4 ting som gør Jeres landsby speciel, og byg videre på dem, brug dem som udgangspunkt for hvad I vil opnå. Lad særkenderne være udgangspunkt for opstilling af mål for udviklingen, hvad skal der til for at styrke særkenderne? Og lad de konkrete mål og aktiviteter understøtte og udbygge særkenderne.

Tid

Et par gode råd om tid. Tid og energi er forskellig fra menneske til menneske og fra familie til familie. Derfor er det vigtigt at respektere, at ikke alle har ressourcer til en kæmpe indsats. Værdsæt den tid hver enkelt giver, i stedet for at bruge tid på at tale om det, de andre ikke gør. Det er vigtigt at forstå, at de fleste mennesker hellere giver tid til noget de er engageret direkte i, og at de færreste er så idealistiske, at de giver deres tid til noget, der ikke interessere dem. På samme måde som det at give tid, stiller rigtig timing sig, det er en forudsætning for stor deltagelse, at arrangementer og møder placeres på tidspunkter, hvor folk har mulighed for at komme. Efterår og vinter er generelt det bedste tidspunkt for debat, planlægning af aktiviteter, og udviklingsplaner. Men de sidste 14 dage inden jul forudsætter stort engagement, hvis det da ikke lige er en julefrokost.God jul og held og lykke med udviklingsplanerne, til alle i landsbyerne og til de Byråd, der er så heldige at omgive sig med engagerede borgere.

Inger Ansbjerg
Chefrådgiver Grontmij | Carl Bro