Kværs Multi Univers

Området, hvor universet har til huse, er noget nær det ideelle. Der er meget udenomsplads, flot helt ny stor legeplads. Vi er nabo til idrætshallen og idrætsforeningen og ligger i gå afstand til rekreative områder som Parken, Flyvesand, skov og sø.

Universet er nemt at komme til og har gode muligheder for parkering. Der er ny tunnel under Avntoftvej til den gående og cyklende trafik. DSB bussen holder få meter fra Universet.

Universet består af en integreret institutionsdel med børn fra 3 år til og med 3. klasse og en skoledel med børn fra 0. klasse til og med 6. klasse. Placeringen af institution er ideel, da der er mulighed for at lave en helhedsløsning, hvor den integrerede institution eksempelvis kan bakke op om, at børnene udøver motion/fysisk aktivitet. Ny forskning viser fysisk aktivitet er vigtigt for børnenes trivsel. Personalet i den integrerede institution kan sende børnene til håndbold, fodbold, gymnastik eller andre sportsaktiviteter i Kværs Hallen eller idrætsanlægget.

Vi er en lille institution i en enhed, hvor vi skaber en tryg overgang fra børnehave til skole til fritidsdelen. Det betyder, at børnehavebørnene har deres daglige gang i skoledelen. Vi arrangerer også flere forskellige projekter børnehave og skole imellem, hvor lærere, pædagoger og børn arbejder på tværs. På den måde opfylder vi børnenes behov for helhed, sammenhæng og overskuelighed i deres dagligdag.

Vi kan tilbyde et målrettet pædagogisk og læringsmæssigt miljø, hvor vi igennem hele det enkeltes barns forløb er i stand til at se dets behov og sætte ind med en særlig indsats. Det sker blandt andet via vores fælles faglige kultur lærere og pædagoger og via den anerkendende og inkluderende tilgang vi har til det enkelte barn.

Vi vægter et højt forældresamarbejde og inddrager forældrene i mange af vores daglige gøremål. Det gælder også langt hen af vejen for bedsteforældrene, således at hele familien ofte er inddraget i Universets dagligdag. Vi holder for eksempel bedsteforældredage to gange om året, hvor børnenes bedsteforældre er velkomne til at komme i institutionen og indgå i kreativt arbejde med deres børnebørn.

Vi har det grønne flag for 10. gang. Det betyder, at vi er en miljøbevidst univers, hvor det at passe på miljøet indgår som en naturlig del af dagligdagen.

Vi er et sted, børn gider at være og lære i. Vi har sociale og faglige dygtige børn, det giver sig til udtryk ved at vi har glade børn, som drager omsorg for hinanden og giver plads til hinandens forskelligheder. Set ud fra læringsteorierne danner det bedste grundlag for læring.

Vi har en fælles bestyrelse, som arbejder for universet og varetager forældrenes ønsker og krav.

Den integrerede institutionsdel fra 3 år til og med 3. klasse.

Har til huse i en nybygget bygning som er CO2 neutral, vi har p.t. 28 børnehave børn og 29 fritidshjemsbørn.

Fysiske rammer:

Institutionen er en funktionsopdelt. Det betyder, at når man bevæger sig rundt i huset og kommer ud i de forskellige områder, oplever man, at barnet kan finde et sted, hvor det kan høre en historie, spille et spil eller deltage i en aktivitet. Der er områder, hvor man kan gå i gang med konstruktionslege, arbejde med kreative ting såsom ler, gips, klippe og klistre. Der er naturligvis også områder, hvor der er plads til at tumle rundt, danse og bygge huler samt lege rollelege i mindre grupper.

Ude rum:

Institutionens legeplads har den helt naturlige funktion som det rum, hvor der plads til fysisk udfoldelse og vi anvender ofte skoven til andre spændende ude aktiviteter.

Børnenes opdeling:

  • Jeres barn har en kontaktpædagog og er tilknyttet en basisgruppe. 
  • Som kontaktpædagog skal vedkommende sikre sig et kendskab og en viden om det enkelte barn 
  • Der skal etableres et godt og trygt forældresamarbejde 
  • Det er pædagogen, som er den pædagogisk ansvarlig for det enkelte barns trivsel 
  • Kontaktpædagogen afvikler/afholder forældresamtaler.

Basisgrupperne er på tværs af aldersgrupper.

  • Alle basisgrupper holder samling kl. 10.30 til 11.00 mandag, tirsdag og onsdag.
  • Til samling har vi aktiviteter, der styrker de sociale sider, selvværd, sprog og motorik.
  • Vi synger, lære rim og remser, leger sang- og bevægelseslege, læser historie og fortæller for hinanden.

Børnebibliotek

  • Vi har vores egen lille bibliotek hvor I har mulighed for at låne bøger med hjem. Biblioteket er blandt de allerførste i kommunen og er velbesøgt. Børnene finder selv bøger og kigger i dem eller beder om at få læst højt. En god start til den kommende skolegang.
  • Vi indgår netop endnu en gang i et sprogstimuleringsprojekt. Projektet går ud på at klæde personale og forældre på til at stimulere deres barns sprog. Sproget er vigtigt for indlæringen i skolen senere hen. Projektet omfatter kursus for personale og en temaaften for forældrene med fokus på sproget. Temaaftenen bliver afholdt den 3. november.

Hallen

  • Vi gør brug af hallen flere gange ugentligt hvor vi arbejder med børnene motoriske udvikling. Vi har for eksempel en fast aftale med gymnastik instruktørerne om at vi følger børnene over til gymnastik. Det har startet en god udvikling. Der har i den seneste sæson være rekordstor tilslutning til gymnastik.

Forældrekaffe

  • En gang månedligt holder vi forældrekaffe hvor det er muligt at stoppe op i den stressede hverdag og få en lille hyggesnak med de øvrige forældre i institutionen og bestyrelsen over en kop kaffe og lidt hjemmebag. Børnene nyder at deres forældre ligge sætter sig ned og ”er” i deres dagligdag – deres arbejde.
Eftermiddagsmad – kostpolitik.
 
Vi har en kostpolitik, hvor vi tilskynder til at børnene har en sund og nærende madpakke med. Vi tilbyder mælk til.

Vi har en eftermiddags madordning hvor forældrene betaler for at børnene kan får frisk frugt hver dag og et let måltid mad bestående af rugbrødsmadder, hjemmebagt brød, små lune retter og andet. Børnene er på skift med til at tilberede maden. Det giver rum til en god snak, og det er jo altid dejligt at smage bagefter.

Skoledelen med børn fra 0. klasse til og med 6. klasse.

Har til huse i en bygning fra 1960. Der er p.t. indskrevet 54 børn.

En dejlig stor rummelig bygning hvor der er højt til loftet og plads til store armbevægelser og med mange funktionelle lokaler.

 Vi arbejder ud fra sammenlæsning af klasser som undervisningsform. Det betyder at eleverne blandes på tværs af alders- og klassetrin og modtager fælles undervisning. Lærerne differentierer undervisningen, så den bliver tilrettelagt efter den enkelte elevs behov.

Vi er i konstant udvikling og har mange pædagogiske tiltag, såsom emneuger og forskellige læringsstile alt efter det enkelte elevs behov.

 Vi har morgensamling hver morgen, hvor vi synger en sang og eleverne på skift fremføres diverse ting. Det giver eleverne en god oplevelse med at tale i en større forsamling.
Vi har mange forskellige spændende faglokaler bl.a. kan vi nævne smedeværksted, som vi ligeledes inddrager i undervisningen.

Vi tilbyder morgenmad i den blå cafe´. Vi oplever at mætte børn lærer bedst.
Vi har legepatruljer, som de ældste elever er blevet uddannet til at varetage.  Deres opgave er at sætte gang i legen i skolegården og at inddrage alle elver og specielt dem som går lidt isoleret.

***********————————————-*********** 

klik her for Projekt beskrivelse Kværs Multi Univers

 

** _____________________________________ **

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *