Månedligt arkiv for oktober 2010

Lanterne-aften i Kværs fredag den 12 nov.

Fredag den 12 november er der Lanterneaften i Kværs.
Vi mødes på Skolen kl. 17.00 og starter med at spise noget dejlig varm suppe (3 slags).
Derefter går vi rundt i Kværs by med vores lanterner og synger lanternesangen. Som de sidste år kikker vi forbi kirken, som vil være lyst op ved levende lys. Efter en times tid er vi tilbage på skolen, hvor vi får kaffe og kage og synger en aftensang.
Prisen er kun 15. kr. for suppe og kage. Husk dyb tallerken og ske. Tilmelding til Carmen på 7465 9160.

Klik på billedet for at se stor format

Temaaften – om at lege sproget frem – i Kværs Multi Univers

Kære forældre og børn -  I inviteres til en spændende tema aften: Den 3. november kl. 17.30-19.30 i Kværs Multi Univers.

Leg sproget frem meed rim, remser og bevægelse v / projekt og foredragsholder Lotte Salling. se program på vedlagt link.

klik på billede for stor størrelse

Tors. den 28. okt. er der Spil Dansk-dag på den Lokale Scene i Kværs

Bladene flyver af træerne, vinden suser om hjørnerne og regnen kommer strygende i små og store byger. Det er efterår. Nærmere oktober og godt på vej til november. Men det er ikke alt gråt i gråt. Torsdag d.28. oktober er det Spil Dansk-dag i hele landet. En dag med fokus på den danske musik i medier og ude omkring, hvor danskerne mødes. Rundt omkring i landet afholdes sang- og musikaftener med fokus på den danske musik. Således også i Kværs. Med støtte fra KulturFokus arrangerer  Kværs Forsamlingshus og Den Lokale Scene ”SPIL-DANSK-DAG” på Kværs Forsamlingshus torsdag d.28. oktober klokken 19.00.
Entreen for denne aften er 50 kroner og dækker både musik og kaffe med brød. Og der er igen i år lagt op til en underholdende aften. Der bydes på et afvekslende program med Kværs Familiekor under ledelse af Ann Helen Nissen og med støtte fra Jytte Ravn Jensen. De bliver undervejs støttet og afløst af ”Jytte’s Pop og Jazz Band” ligesom der også vil være fællessang.Ud over det almindelige sangprogram med gamle og nye sange fra den danske sangskat, vil der også være ur-præmiere på et stykke skrevet af Jytte Ravn Jensen netop til SPIL-DANSK-DAG. Vi håber at rigtigt mange har lyst til at komme og være med til at gøre det til en glad aften.

Med venlig hilsen

Kværs Forsamlingshus, KulturFokus og Den Lokale Scene